Archive for juli, 2006

Mens vi venter på..

jul 29, 2006 in Ditlev

Den søde ventetid er der nogen der kalder den. Jeg tror Birgitte efterhånden kalder det for den varme og næsten uudholdelige ventetid der giver vand i hænder og fødder.

Vi blev inviteret ind på hospitalet for at kørt en strimmel, også kaldet en CardioTocoGrafi – scanning som lidt frit kan oversættes til HjerteVeaktivitetStreg. (Maskinen der producerer sådan en streg, har vi naturligvis taget et billede af.) Det gør man for at sikre at den lille har det godt – og det havde den. Den øverste streg med de små bjerge på er babyens puls, som lå fint på 130 i hvilepuls og kom flot op på 160 stykker når den bevægede sig (da Birgitte smed isvand ned i hovedet på den). Den nederste streg som (desværre) ikke har de store bjerge på, er aktiviteten i livmoderen.

Nåhja, så må jeg vist hellere lige oplyse om besøgstiderne på hospitalet, dem og et par andre praktiske informationer kan I finde her. Det er ikke sikkert jeg lige har det store forkromede overblik i post-fødsels-perioden.

Ellers så sker der ikke så meget. Vi spiser en del is, og kører nogle ture. Det virker som om den lille godt kan lide når far kører tur 🙂

Snart er det nu

jul 18, 2006 in Ditlev

Plukveer og jag i underlivet. Der kan ikke gå længe.

Men mest kan vi mærke det på opkald, smser og mails fra kommende bedsteforældre, kusiner, fætre, søskende, kolleger og bekendte. Det må være snart.

En lille fod der glider lidt op og lidt ned. Det er godtnok en lille fod – men jordemoderen sagde 3,5kg idag, så den er såmænd en fin størrelse. Meeen vi har hørt historier om jordemødre der har gættet over 1kg forkert.

Jeg synes lige jeg skulle lave et impulskøb og købe nogle højttalere hjem til stuen. De gamle var 13 år gamle og efterhånden ikke helt så skarpe i kanten, som de har været engang. Birgitte vidste det ikke og blev lidt chokeret over at se nogle nye tårne inde i stuen – jeg prøvede at forklare det med at den lille ny skulle høre god musik i høj kvalitet fra starten, men det blev afvist. Det mest fornuftige ville være at vente, sagde hun. Det er også rigtigt nok. Så de er kommet retur til forretningen.

Nu venter vi bare på at det bliver Blyppis’ fødselsdag.

En lille forskrækkelse

jul 10, 2006 in Ting og sager

Uha, “check engine” lampen lyste på Chococo. Det skete i lørdags, og siden har jeg været hele følelsesregisteret igennem: Afmagt, fortvivlse, mismod og ikke mindst følelsen af at være forladt. Chococo havde valgt at starte nød-programmet som betyder at omdrejningerne ikke kunne overstige 2000 – og det var svært at køre hjem over Rådhuspladsen med 18″ krom-fælge og snegle sig afsted når lyset blev grønt.

Jeg var sikker på at Nemesis havde ramt mig. I onsdags havde vi nemlig siddet i Grøften og spist med Casper, Ole og Mona. Og der havde jeg gjort grin med Caspers og Oles BMW der begge havde brug for at komme på værksted. Men smilet var knapt så bredt lørdag aften, da jeg måtte humpe hjem fra Østerbro.

I morges stod jeg tidlig op, og kørte ud til værkstedet, hvor jeg blev mødt af nogle yderst venlige folk der var klædt i tøj med at flot rødt H på. Som taget ud af min drøm, samledes hele 3 mekanikere sig om bilen for at investigere problemet. De var alle meget betagede af den gule motorlampe som de ikke ser særlig tit. Den ene mekaniker fandt den bærbare computer (også med det røde H på) og tilsluttede den til Chococo. Jeg havde fået lov til at være i værkstedet for at overvære operationen – og jeg stod så tæt på jeg kunne uden at virke anmasende (synes jeg i hvert fald selv).

Der var en stor gul trekant på skærmen. Han klikkede på den. Og der stod det. En vejledning som mekanikeren skulle videregive til kunden, mig, om hvordan man tænder moteren på bilen. For dem af jer der ikke ved det, så skal man vente på at glødepære-lampen forsvinder i instrumentpanelet inden man starter motoren. Og det stod der på skærmen. Så jeg fik røde ører, og indså at selvom jeg passer så godt på Chococo som jeg kan, så har jeg altså været for frisk et par gange når jeg har sat mig bag rattet – og det er hun blevet træt af.

Han nulstillede fejlen og alt er godt igen.

For at råde så meget bod på skaden som jeg kan, har hun fået den store tur idag. Forsigtig, men grundig, håndvask med svamp (ikke børste). Aftørring med blide (slidte) viskestykker og sidst men ikke mindst.. grundig indvoksning med Sonax Xtreme Liquid Wax. Jeg kan godt mærke det på hende – og det kan Birgitte også.