Snart er det nu

tirsdag, juli 18th, 2006 @ 15:57 | Ditlev

Plukveer og jag i underlivet. Der kan ikke gå længe.

Men mest kan vi mærke det på opkald, smser og mails fra kommende bedsteforældre, kusiner, fætre, søskende, kolleger og bekendte. Det må være snart.

En lille fod der glider lidt op og lidt ned. Det er godtnok en lille fod – men jordemoderen sagde 3,5kg idag, så den er såmænd en fin størrelse. Meeen vi har hørt historier om jordemødre der har gættet over 1kg forkert.

Jeg synes lige jeg skulle lave et impulskøb og købe nogle højttalere hjem til stuen. De gamle var 13 år gamle og efterhånden ikke helt så skarpe i kanten, som de har været engang. Birgitte vidste det ikke og blev lidt chokeret over at se nogle nye tårne inde i stuen – jeg prøvede at forklare det med at den lille ny skulle høre god musik i høj kvalitet fra starten, men det blev afvist. Det mest fornuftige ville være at vente, sagde hun. Det er også rigtigt nok. Så de er kommet retur til forretningen.

Nu venter vi bare på at det bliver Blyppis’ fødselsdag.

3 Responses to “Snart er det nu”

  1. Pia Says:

    Hej Rasmus og Birgitte
    Ja, det må være snart og hvor er det superspændende med junior!
    Jeg synes nu det er ærgeligt at de nye højtalere kom tilbage til butikken. Jeg er sikker på at Baby Blyppis ville nyde den gode musik, og hvem vil ikke gerne have nye højtalere i fødselsdags gave? 😉
    Hilsen Pia

  2. Rasmus Skaarup Says:

    Ja, præcis!

    Men altså. På den anden side så flytter vi jo til efteråret, så måske er det en god ide at se hvordan indretningen bliver der. Hun er ikke helt tosset – hende Birgitte. 🙂

  3. bedstemor1928 Says:

    Næh. hun er ikke helt tosset hende Birgitte – hun tog jo dig! 🙂

    Hej Rasmus,
    sidder lige her med Famse og har vist hende hvordan hun logger ind på jeres webside nu og skriver kommentarer, så nu kører det bare.. tror vi nok!
    Vi tænker på jer og hele familien!
    knus 2xsigne (barnebarnet)

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.