Archive for august 8th, 2006

En sulten herre…

aug 08, 2006 in Ditlev

Så har vi haft det første besøg af sundhedsplejersken. Hun gav os nogle gode tips til at “motionere hans mave” og med god grund, for han er jo en sulten lille mand. Således har han formået at fylde sit skind ud med 800 gr. på en uge!!!!!

Ditlev vejes

Det kom godt nok noget bag på både moderen og faderen. Så der skal cykles med nogle små ben og laves babygymnastik. Alt var helt som det skulle være og hun syntes han var meget opmærksom på trods af sine kun 9 dage, men mindede os om at han jo egentlig er ældre da han har ligget så længe i maven. Det vil vi måske kunne se og mærke, når vi møder andre på hans unge alder.

Ellers går det bare rigtig godt. Han havde sin første tur i Metroen i går, da vi var en tur på restaurant “Olsen” og spise frokost i anledning af Rasmus’ fødselsdag. Her til formiddag kørte vi på Hvidovre Hospital for at få en hørescreening og en såkaldt PKU-test. Her prikkes der et lille hul i hælen og tappes blod. Her testes for forskellige (sjældne) stofskiftesygdomme.

Så livet triller stille og roligt derudaf på Islands Brygge og tiden flyver afsted…