Gå glad i bad!

onsdag, september 13th, 2006 @ 10:40 | Ditlev

Hver søndag er det badedag for Ditlev. Han var ikke udtalt begejstret første gang, men nu synes han det er hyggeligt at blive vasket. Han sidder i en lille indsats i sit badekar og følger med.

Badedyret
Sundhedsplejersken var på besøg igen i går. Ditlev er nu oppe på en kampvægt på 5.6 kg. Dvs. 2 kilo på 6 uger har han taget på. Det er flot! Rasser og jeg er meget stolte af vores lille basse. Det betyder så også at han er ved at gro ud af sin fine vugge. Så når vi flytter næste måned må vi ud at kigge på en tremmeseng med mere plads.

Næsten for stor til vuggen

Desuden er han blevet stor nok til at ligge for sig selv og opdage sine hænder og fødder. Jeg har selv lavet et legestativ til ham som han kan udfordre imens han ligger på gulvet. Det virker fortrinligt og jeg har nu fået lidt mere tid til mig selv imens han ligger og hviner af fryd. Indtil videre består stativet af en toiletrulle med sølvpapir på, krøllet gavebånd og en spilledåse som han har fået af Chris.

Ditlev leger

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.