Archive for oktober, 2006

Et kvartal som forældre…

okt 30, 2006 in Ditlev

I dag er Ditlev blevet 3 måneder, så jeg tænkte at det var tid til at gøre status.

Han er blevet en stor dreng. Vejede 6,8 kg. i morges på vægten. Og af samme grund måtte vi for et par uger siden en tur i Ikea for at investere i en ny barneseng. Så nu sover han i en fin tremmeseng. Han var meget begejstret den første aften, og lå længe og fortalte sengen historier samtidig med at han pillede ved sengeranden i kanten. Nu er der også plads til alle bamserne i fodenden.

Ditlev tester sengen

Han bliver lagt i seng hver aften ved 20-tiden og sover ca. til kl. 6.30-7.00 næste morgen.

Morgenhygge

På en god nat vågner han kun 1 gang, andre nætter 2-3 gange. Heldigvis har vi haft flest af de gode nætter. Men det kan i høj grad mærkes at han er blevet mere vaks og opmærksom, så han er ikke helt tilfreds med at blive lagt i seng om aftenen. Det var vi naturligvis lidt forundrede over da han i lang tid selv kunne falde i søvn. Men heldigvis findes der hjælp døgnet rundt på www.netsundhedsplejersken.dk Det er meget normalt, i takt med at de lærer mere og mere, at de også skal have lidt hjælp til at falde i søvn, da det er om aftenen alle de nye indtryk bliver fordøjet. Nogle aftener vågner han op og begynder at græde, det er drømmene om alt det nye der følger med.

Om dagen sover han en kort formiddagslur på alt imellem 45-90 minutter, en god lang middagslur på 2-3 timer (på en god dag), og igen en lille lur sidst på eftermiddagen/aftenen.

I dag var vi til lægen for at han kunne blive vaccineret. Det tog han i stiv arm, med kun et lille forundret piv da sygeplejersken stak ham. Han havde dog en pylret time om eftermiddagen hvor vi måtte have ham hængende på armen hele tiden. Men indtil videre billigt sluppet i forhold til alle skrækhistorierne.

Han er begyndt at tage fat i ting – især ormen, og han guffer lystigt løs på sine hænder, men de er jo også altid i nærheden. Sut er han ikke vildt begejstret for, den duer kun nogle gange. Og nu har vi ellers lige fået lavet nogle fine nogle med hans navn på….

Grine kan han også nu, endda med lyd på, så det er jo slet ikke til at stå for. Derfor bliver han kildet ret tit af sin mor og far, for det er ved Gud verden herligste lyd når han klukker af grin.

Ditlev griner Uhh det skæg kradser

1. november 2006 kl. 20.30

okt 19, 2006 in Cyklus

Cyklus – afsnit 1. Uh, det bliver spændende.

Rettelse: Det bliver 20.30 i stedet for 20.00!

Vandmand

okt 07, 2006 in Ditlev

Normalt er han en løve – men idag var han en vandmand. En lille en.

ditlevsvmmer010.JPG

Og han var god – både til at dykke og til at nyse i vandet. Ja, det lyder lidt skørt, men han skulle nyse og imens han nøs fik han ansigtet under vandet. Det må have føltes lidt sjovt, men han hostede en enkelt gang og så var han klar igen. Både farmand og mormand dykkede med ham flere gange.

ditlevsvmmer012.JPG

Og han virkede overhovedet ikke skræmt af vandet. Vi har også en film af hvor han dykker, den må vi se at få lagt op snart.

Efter svømme- og dykkerturen var hen ret træt – så han nåede kun lige ned i stolen, så sov han.

ditlevsvmmer021.JPG

Pink!

okt 02, 2006 in Ting og sager

Oktober er måneden hvor brystkræft er i fokus. Andre gør det også. Måske er det bedre at linke til Kræftens Bekæmpelse, men jeg er nu glad for at have en undskyld til at lave hjemmesiden pink uden at folk tror man er gay 😉

Og er jeg den eneste der totalt har misset de 9000 lyn Danmark er blevet ramt af? Jeg tror vistnok lige jeg føler mig snydt. Jeg elsker lyn og torden.. og regn! Det minder mig forresten om den aften vi bragte Ditlev hjem – der var der også godt med lyn og torden.. og regn! Nåh, jeg havde lige besluttet mig for at skrive et indlæg der ikke handlede om Ditlev – men det er svært. Han har det godt! Selvom han har været lidt besværlig – nok på grund af et appetitspring, men Birgittes bryster følger godt med synes jeg.

Og så har jeg fået ny tlf! Men den er ikke pink. Den er sort.

Og så kommer Cyklus snart i fjernsynet! Vi ved ikke hvornår – men om en lille måneds tid siger Agger.

Min fod har det godt igen, har spillet en hel kamp i lørdags og den ser ud til at holde. Jøsses det var en hård kamp, vi var kun 11, så der var ingen udskiftere. Vi kom foran 0-1 (udebane) – og holdte godt stand, men efter halvlegen tabte vi pusten og så vi tabte 7-1. Sådan kan det gå, vi har også lige vundet de 2 forrige kampe – vi kunne jo ikke blive ved med at vinde.

Det tror jeg var det for idag.

Møs møs.