Archive for januar, 2007

Her går det godt

jan 27, 2007 in Ting og sager

Her er rigtig dejligt – og stedet vi bor på er super fint. Vi har vores helt egen hytte, som er rigelig stor til os 3 og med et dejligt bad så vi kan absolut ikke klage. Der er meget der er nyt for Ditlev, ikke mindst gekkoerne der larmer om natten – men han tager den i stiv arm. Og så har han fået en ny måde at være utilfreds på, som betyder at han er tørstig!! Nogle ganger drikker han direkte fra flasken, og nogen gange tager vi lidt op i et sugerør og giver ham.

Her er masser af sol og dejlig varmt – og vandet er fuldstændig azur-blåt og helt perfekt. Maden er også god, der er mange restauranter og vi besøger en ny hver aften. Der er naturligvis thai-mad alle steder, men hvis man ikke lige tør springe ud i en stærk chili/karry-kylling hver aften, kan man også snuppe en hawaii-burger (som jeg også fik på Filippinerne – den er med ananas for dulan, den er god!).

Birgitte lapper solen i sig, og er blevet bedre til strandtennis end jeg turde håbe på. Hun kan jo ikke have briller på i vandet, men jeg synes nu hun klarer det meget godt. Selv er jeg også en stor vandhund, men det bliver lidt svært når Chris tager afsted imorgen, for tøserne er ikke så gode til at kaste med freebees. Det var ikke helt meningen at Chris skulle afsted allerede nu, men visumregler og Chris’ egne ønsker for sin videre færden har gjort at han bliver nødt til at tage afsted imorgen. Så i aften får vi nok en kæp i øret (så tænk på os når I ser TV-avis kl. 18 eller 19 🙂 ).

Ditlev har været i vandet et par gange, og han er blevet helt pjattet med det. Han plasker med hænderne og synes det er sjovt. Så han kommer ikke bagud i forhold til de andre babyer til baby-svømning – det er jo også vigtigt.

Og så var vi oppe at se Eva der var til Thai-boksning – det var sjov. Faktisk synes Birgitte at det så så spændende ud at hun også vil prøve – så det skal hun idag kl. 19 (DK-tid kl. 13).

Jeg ville have lagt nogle billeder op, men tekniske vanskeligheder har gjort at jeg må vente lidt med det.

Nåh, men vi tales ved senere.

Over and out.

Afsted til Thailand!

jan 22, 2007 in Ditlev, Ting og sager

Så er det nu! Vi skal afsted om 5,5 time! Badetøj, tøfler, kamera og ikke mindst bleer er pakket. Eva sagde at bleerne koster 4 kr. per styk dernede! Så B har pakket ret mange bleer med i baggagen – nu må se om det er nok 🙂

Vi var også til svømining i forgårs, mig og Ditlev.. men desværre var Gusses far ikke med, så der er ikke flere undervandsbilleder i denne omgang. Selvom vi var nået til de dybe dyk, hvor vi dykker ned under en ring. Han klarede det rigtig flot. Men måske havde det noget at gøre med at han blev ret forelsket i instruktøren – hans øjne var fuldstændig fikseret på hende hver gang hun var i nærheden. Det hjalp heller ikke at hun spurgte om de skulle være kærester.. Og igår til Birgittes fødselsdag, så kyssede han med Carla! Så han er godtnok om sig den lille fyr.

Vi prøver nok at lægge nogle billeder op og skrive et nyt indlæg dernedefra.

Over and out.

Vi skal på ferie

jan 14, 2007 in Ditlev, Ting og sager

Så skete det…. Jeg blev 30 i torsdags og havde en rigtig dejlig dag. Vejret var godt nok dårligt, men jeg giver Ghita Nørby skylden for det, hun har nemlig fødselsdag samme dag. Vi startede dagen med morgenmad alle tre. Ditlev på grød, vi andre på hjemmebag. Her fik jeg to gaver af Rasser. Et par gode solide vinterstøvler jeg havde ønsket mig, og et rejsegavekort til en tur til Thailand. Glæden var stor – også hos Eva som næsten begyndte at græde – og jeg skyndte mig at booke to flybilletter med det samme. Det viste sig nemlig, at vi allerede skulle afsted d. 22. januar. Dagen efter min fødselsdagsfest. Heldigvis havde Thai Airways lige to billetter tilbage. Så kl. 14.30 sætter vi direkte kurs mod Bangkok og lille Ditlev får sin første flyvetur. Eva og Chris har fundet et dejligt sted vi kan bo derovre, helt ned til stranden i en “white sand villa” kig her: www.kohtaocabana.com

I går startede vi til svømning i DGI-byen. 8 gange skal vi komme i alt. Ditlev syntes det var fint. Der var to andre babyer på holdet som vi kendte i forvejen, så det var ekstra sjovt. Den ene havde sin far med, og han havde et undervandskamera med. Det kom der følgende sjove billeder ud af:

2 badedyr Ditlev til vands

Undervands Ditlev Undervands Ditlev

Der var en anden baby der meget gerne ville i kontakt med Ditlev, men de sociale egenskaber er endnu ikke helt udviklet, så da han havde dasket Ditlev i hovedet 3 gange – måtte vi sige farvel og tak til ham. Men Gusse (hvis far tog billederne) var flink – og de hyggede sig rigtigt. Nu er vi kommet op af vandet igen.

Os 3

Men vi tales nok lige ved inden vi rejser 🙂

Tillykke……!!

jan 11, 2007 in Ting og sager

BirgitteI dag er det Birgittes fødselsdag, hurra – hurra – hurra.
Tillykke med den runde fødselsdag, Birgitte. Vi håber, du må få en dejlig dag, hvor du bliver fejret og forkælet af Rasmus og Ditlev til den helt store guldmedalje.
Vi glæder os til at være med til at fejre dig.
Knus fra Far og Mor