Archive for januar, 2007

Kroppen – før, under og efter

jan 03, 2007 in Ditlev, Ting og sager

Jeg har opdaget et billede taget af mig få dage før jeg fødte Ditlev. Det var noget af et chok for mig at se mig selv fra den vinkel og jeg tænkte at jeg måtte lave et lille indlæg om dette og selvfølgelig også en status på den lille guldklump som er ved at være stor nu.

Men først kroppen:

Her ses jeg i mit rette element – i Asien, på en primitiv båd, i bagende solskin og med min elskede bag kameraet. Det var i juni ’05 – 4 måneder efter blev jeg gravid!

En sommerglad pige

Det næste billede er taget sidst i juli året efter, det må ubestridigt have været årets varmeste dag. Jeg havde fra start spået at jeg ville føde på årets varmeste dag, og jeg som ellers elsker sol og varme måtte søge skygge og hoppe i det kolde vand for at få kølet min kæmpe krop ned. Måske hjalp det heller ikke på sagen at Ditlev er en varm lille mand, det er jeg sikker på at jeg kunne mærke allerede imens han lå inde i maven. Det er med en mærkelig smag i munden jeg viser jer dette billede, men here goes:

En strandet hval

SÅ skete det endelig – han kom ud! Og nu var det store spørgsmål: “Får jeg nogensinde min krop tilbage?” Som ovenstående billede tydeligt viser, havde jeg øget min vægt med hele 20 kilo! Uge for uge faldt vægten, i starten gik det meget meget langsomt. Men pludselig efter 3 måneder gik det stærkt. På trods af masser af søde sager, kager osv. er jeg nu tilbage hvor jeg startede, men huden er ikke fulgt helt med. Jeg håber den strammer sig lidt op med tiden. Jeg arbejder på sagen i fitnesscentret en gang om ugen. Arret er heller ikke faldet helt ned, det er stadig lidt hævet, og huden omkring føles sjov, som om den sover. Men nu ser jeg altså sådan ud:

Tilbage i min gamle krop

Og så til den lille guldklump. Han er blevet en stor dreng. Kan sidde med til bords i kortere perioder, da ryggen stadig ikke er helt stærk nok, og får grød til morgenmad. Måske er det netop denne grød som nu er skyld i, at han ikke har lavet en stor ble i 12 dage!!!! Jeg er ikke rigtig bekymret, for han virker ikke spor generet af dette, men er i sædvanligt godt humør. Og før grøden gik der snildt en uge imellem. Han bliver stadig ammet, men det er noget af en udfordring for en lille nysgerrig dreng at ligge stille og stirre ind i mit bryst i længere tid. På fredag skal vi til lægen. Ikke pga. maven, men fordi han er fyldt 5 mdr. og skal stikkes igen. Meeeeeen jeg skal nu nok spørge lægen hvad vi lige gør ved den mavse så den kommer til at køre igen. Vi vil jo også gerne have ham startet op med noget grøntsagsmos om aftenen, men det må vente til den bestilte ble er landet.

Godt nyttis!

jan 01, 2007 in Ting og sager

Jeg har drillet Birgitte lidt idag – jeg havde raget skægget af i et par etaper. Uden hun vidste det. Jeg kan ikke helt beslutte mig med selv om jeg skal være glad for at hun brød ud i et kæmpe latterbrøl da hun så mig med overskæg – men hun siger at hun stadig synes jeg er en flot fyr.

Overskæg

Nu har jeg dog raget det helt af.

Uden skæg

Ditlev er vistnok ved at få tænder – han er lidt knotten en gang i mellem. Men han elsker at blive puslet på puslebordet.

Ditlev puslebord1 Uden skæg