Nu løber han!

søndag, maj 13th, 2007 @ 9:14 | Ditlev

Det er ingen hemmelighed at Ditlev kravler – og han er rigtig god til det. Han fiser rundt omkring, undersøger alt og flytter på alting. Han er også blevet vild med at åbne og lukke døre og skabslåger. Et par gange er det sket at han har smækket sig inde i sit yndligsrum, badeværelset. Måske er det fordi der er varme i gulvet derude, eller også er det alle shampoo-flaskerne der er interessant.

Men som de ansvarsfulde forældre vi er, har vi allerede næste skridt i bagtankerne. Han skal op at gå. Men han har bare været stiv som et brædt når vi har rejst ham op – se fx Ole der her har prøvet for et par måneder siden (husk at logge ind først!). De snakker om at babyer har en refleks med at sætte det ene ben foran det andet – men det har vi ikke rigtig kunnet få frem. Men i forgårs var vi i sommerhus med Andreas og Trine, hvor vi så igen prøvede – dog på en lidt anden måde. Jeg løb lidt rundt med ham i stuen, og trommestikkerne farede frem og tilbage. Og nu ser det faktisk ud til at han er helt med på hvad der skal foregå. Se bare her!

Ditlev løber!

Han er faktisk også begyndt at blive mere modig når han nærmer sig ting, han er nemlig så småt begyndt at rejse sig lidt op dem. Det er utroligt hvad man kan gå op i. Hvad lavede vi før vi fik børn?

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.