Archive for september 9th, 2007

Tænksom weekend

sep 09, 2007 in Ting og sager

Vi var til den første scanning i går – nakkefoldsscanningen. Til sådan en scanning får man en risikovurdering for hvor stor risikoen for at barnet har Downs syndrom. Desværre er det tal ikke altid ligetil at forholde sig til. De fleste af vores venner og bekendte som har været gravide har haft en vurdering det lød på omkring 1:10000 – det betyder at riskoen er 0,01% for at barnet har Downs syndrom, hvilket er et ret godt tal. Med Ditlev var “vores tal” cirka 1:700 – altså et noget dårligere tal, men alligevel over Sundhedsstyrelsens grænse på 1:300 (nogle steder står der 1:250, men det er i det nabolag). Dvs. at vi ikke skulle bekymre os. Jeg synes nu at tallet var relativ ringe, altså 1:700 er jo noget tættere på 1:300 end fx 1:10000 er. Men den slags tankespind kommer man ikke langt med, så efter nogle dage havde jeg slået det ud af hovedet og tænkte kun sjældent over det.

Tallet med den nye lille fis er 1:162 – altså under Sundhedsstyrelsens grænse og en del ringere end 1:700 som vi fik sidst. Det har startet en masse tanker og bekymringer hos os begge. Men hvis man tænker over det, og man stiller 162 gravide op ved siden af hinanden så er der kun 1 hvor barnet har Downs syndrom – det er da alligevel ikke SÅ slemt. Men igen, så ville det immervæk være bedre at der stod 10000. Nåh, men anyways, når man ligger under deres grænse bliver man tilbudt enten en moderkageprøve eller fostervandsprøve, altefter hvor langt man er henne. Birgitte er ikke så langt henne, så vi er blevet tilbudt en moderkageprøve – og med sådan en test kan man med 100% sikkerhed sige om barnet har Downs syndrom eller ej. Og bagefter tester de for en række andre kromosomfejl, som dog er mere sjældne (Downs syndrom udgør 85% af alle kromosomfejl). Man får svar på om barnet har Downs syndrom efter en uge, og resten af resultaterne efter 3 uger. Problemet med prøven er at der er mellem 0,5-1,0% risiko for at selve prøvetagningen vil forårsagde en abort – uanset om barnet har Downs eller ej.

Så vi tænker. Prøver at forholde os til tallet 1:162 – er det godt, er det skidt? Vil vi være bekymrede resten af graviditeten? Tør vi tage chancen og få taget prøven? Ville vi have overskud til at få et barn med Downs?

Svaret på det sidste spørgsmål kender jeg ikke. Umiddelbart vil jeg sige det jeg plejer at sige, nemlig at hvis man skal, så kan man. Men jeg ved det ikke, for jeg har ikke prøvet det. Jeg tænker på mit og Birgittes forhold, og så lille Ditlis. Vil han blive forsømt?

Og så er jeg sur. Jeg er sur over at få smidt sådan et lortetal i hovedet. 1:162. Hvad betyder det? 50/50 eller 20% risiko – det kan jeg forholde mig til. 1:162 – det er da ikke meget værre end 1:700 synes jeg.

Vi har allerede fået en tid mandag, til indlende lægesamtale og efterfølgende prøvetagning. Vi kan springe fra prøvetagningen hvis vi har lyst. Men som det ser ud nu, er vi begge ret indstillet på at vi gerne være sikre – og altså dermed få foretaget en modekageprøve. Og så efterfølgende tage stilling til hvad vi vil gøre – hvis der viser sig at være et kromosom for meget.

UPDATE 14/9: Tekniske problemer på Righshopitalet har forsinket vores prøve – så vi skal vente en uge mere. Juhuu. Lige det vi har lyst til.