Archive for september 26th, 2007

Nedtællingen: De første skridt

sep 26, 2007 in Ditlev

Ditlev rejser sig op af alting – og nogle gange af ingenting! Han er glad for at stå og gå – sidstnævnte dog altid med støtte. Enten fra væg, sofa eller en hånd. Vi er også begyndt at gå mere med ham og stimulere hans små stænger lidt på den måde – så han finder ud af at han godt kan gå. Hver dag bliver vi efterhånden også bekræftet i at dagen snart kommer. Måske venter han på at moster kommer hjem? Hans forsigtig-Per syndrom slår lidt igennem, men på den anden side så virker hans bevægelser meget præcise og målrettede i hans andre gøremål. Han er også lidt doven, ligesom sin far, så måske det også spiller en rolle. Til gengæld er hans verbale kommunikation taget til – hvilket vi synes er rigtig hyggeligt og vi svarer på alt hvad han “spørger om”.

Vi er begyndt at kalde den lille ny for Walter. Ganske uforagtet at vi må sende en lille hilsen til Jarl Friis og Ole Steph hvis han finder sammen med naboens datter. Birgitte mener at Walter har sparket lidt i venstre side idag. Hendes mave har også foretaget en kvantespring de sidste par uger – hvilket naturligvis skal forstås på en god måde. 🙂