Nedtællingen: De første skridt

onsdag, september 26th, 2007 @ 22:21 | Ditlev

Ditlev rejser sig op af alting – og nogle gange af ingenting! Han er glad for at stå og gå – sidstnævnte dog altid med støtte. Enten fra væg, sofa eller en hånd. Vi er også begyndt at gå mere med ham og stimulere hans små stænger lidt på den måde – så han finder ud af at han godt kan gå. Hver dag bliver vi efterhånden også bekræftet i at dagen snart kommer. Måske venter han på at moster kommer hjem? Hans forsigtig-Per syndrom slår lidt igennem, men på den anden side så virker hans bevægelser meget præcise og målrettede i hans andre gøremål. Han er også lidt doven, ligesom sin far, så måske det også spiller en rolle. Til gengæld er hans verbale kommunikation taget til – hvilket vi synes er rigtig hyggeligt og vi svarer på alt hvad han “spørger om”.

Vi er begyndt at kalde den lille ny for Walter. Ganske uforagtet at vi må sende en lille hilsen til Jarl Friis og Ole Steph hvis han finder sammen med naboens datter. Birgitte mener at Walter har sparket lidt i venstre side idag. Hendes mave har også foretaget en kvantespring de sidste par uger – hvilket naturligvis skal forstås på en god måde. 🙂

One Response to “Nedtællingen: De første skridt”

  1. Eva Lund Says:

    Det lyder meget fint at Ditlev lige formår at time sine første skridt til omkring torsdag!
    Glæder mig meget til at se jer meget snart, idag skal jeg pakke, tager herfra imorgen tidlig. Nu kan der tælles timer! :o)
    Mange knus herfra

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.