Archive for oktober, 2007

Flyverust – Handyman på prøve

okt 27, 2007 in Ting og sager

Vi kender det allesammen, opvaskemaskinen der bliver uvenner med bestikket. Små orange skjolder på knive, gafler og skeer. Årsagen er flyverust. Trådbakkerne i vaskemaskinen er begyndt at ruste fordi der er kommet en ridse eller hak emaljen. Vi havde det for enden af en af trådene, se:

Flyverust - part 1

Enden på en af trådene er begyndt at ruste, og så må handyman’en træde i karakter – igen. Jeg ringer til min gode ven Andreas, fra Model og Effektfabrikken, som hellere end gerne vil hjælpe med både sandpapir (til at slibe rusten væk), lim og maling. På 3 minutter havde han et kit liggende klar til mig, bestående af netop disse ting.

Flyverust - kit

Limen var en seriøs to-komponentsfidus, mindre kunne nok gøre det – men Andreas er jo professionel. Nåh, men igang med sandpapiret. Kort efter bliver det tydeligt at rusten har hygget sig under emaljen og meget at jernet er rustet bort – se blot her for en spids fætter jeg endte op med efter rusten var slebet væk:

Flyverust - part 2

Det var vist i sidste øjeblik jeg fik reddet den trådkurv. Meget mere og den kunne knapt holde sammen på sig selv. Nåh, men lim og maling blev påført – malingen skulle tørre i en uge, men se her hvor fint resultatet blev!

Flyverust - resultat

Man kan godt se den er blevet lavet, men ikke mere rust. Bestikket er glad og jeg er glad.Det var en lille historie fra handyman’en på Bryggen.P.S. Mac Mini og EyeTV holder 100.

SMIL Walter – du er på!

okt 24, 2007 in Bertil

Så kom dagen hvor vi skulle hilse på Walter igen. Vi var til scanning på Hvidovre i morges kl. 9.00, og alt gik rigtig godt. Vi var vist begge to lidt nervøse efter de sidste turbulente uger. Hvad kunne de mon nu finde? Men heldigvis var alt lige som det skulle være. Vi fik set Walter forfra, bagfra, fra siden, i tværsnit og sågar en lille tissemand! Og vi fik en masse dejlige billeder med hjem til albummet:

Walter i maven Walter vinker - hej hej

Undervejs smaskede og gabte han på livet løs, måske var han sur over at bliver vækket fra sin skønhedssøvn??

Efter scanningen skulle vi tale med en læge pga. mit akutte kejsersnit med Ditlev. De ville høre hvilke tanker jeg havde om den forestående fødsel og anbefale mig til at gøre det som de synes var det bedste.

Jeg har hele haft lyst til at prøve at føde normalt igen, og det syntes de lød fint. Der var ikke rigtig nogen god forklaring på hvorfor det gik i stå med Ditlev dengang, og derfor kan det sagtens tænkes at denne fødsel kan forløbe fint. Der er dog ikke så lang vej til kejsersnittet næste gang. Hvis der ikke er konstant udvikling vil de give mig et kejsersnit, det synes jeg lyder fair nok. Så sjovt er det jo heller ikke at ligge med veer helt forgæves.

Så nu kan vi læne os tilbage og se frem til d. 9. marts hvor jeg har fået ny termin, alt imens Walter vokser sig stor og stærk i min mave. Lige nu er han en lille fis. Hovedet er bare 5 cm. i diameter og lårbenet kun 3 cm. langt, så han får travlt med at guffe i sig af de gode sager jeg byder ham på de næste 4-5 måneder.

Ditlev går!

okt 14, 2007 in Ting og sager

Ditlev kan gå!

I torsdags skulle vi passe naboens Carla, og da Katja afleverede hende sagde hun at Ditlev snart skulle oppe sig for Carla viste tegn på at hun snart ville gå. Det hørte Ditlev åbenbart og samme aften tog han de første spæde skridt. Han har stavret lidt før, men ikke “rigtige” skridt – men det var det der. Siden har han gjort det lidt indimellem, men idag er han fyr og flamme – og Susanne fangede en af gangene på sit kamera. Her!

Han har ovenikøbet været lidt syg – men han er frisk på at gå rundt alligevel 🙂

Og så er jeg blevet forelsket i en Mac Mini – orh, den er fin. Den kan nemlig være mediecenter, dvs. den kan optage fjernsyn, afspille dvd’ere, holde styr på vores billeder og meget mere. Altsammen i en meget fin og lille boks! Men det kommer I sikkert til at høre mere om senere 🙂

De første spark

okt 09, 2007 in Bertil

Ditlev tager nu skridt uden hjælp. Men ikke særlig mange, eller særlig tit. Men han gør det. Idag gik vi hele vejen fra lejligheden og ned til bilen (dog via elevatoren) hånd i hånd. Så han kan godt.

Og så har jeg mærket lille Walter sparke. Maven er også begyndt at blive større.

Nåh, vi været inde og tale med en sød overlæge på Kromosomlaboratoriet på Rigshospitalet som oplyste os om svaret på fostervandsprøven. Prøven viste at der stadig var tegn på Klinefelter, hvilket vil sige at han har et X for meget på sit 23. kromosom (også kaldet kønskromosomet). Teknisk bliver det betegnet som 47,XXY. Vi har læst en del om det på nettet – og det synes hun også var fint, men hun afdramatiserede det hele en del ved at fortælle at der groft sagt er 3 ting man skal være opmærksom på ved Klinefelter-drenge, nemlig at de i nogle tilfælde kan:

– blive lidt højere end forældrene

– modne lidt senere socialt

– have milde indlæringsvanskeligheder

Og så er Klinefelter-drenge infertile i 99% af tilfældene. Hvis man tager tingene ud af kontekst kan mennesker uden kønskromsomfejl have samme symptomer, og derfor er der ikke umiddelbart noget af det der skræmmer os.

Nåh, men nu kan I vist godt tåle at jeg spoler lidt tilbage.

Vi blev ringet op igår ved frokost da de netop havde fundet tegn på kønskromosomfejl og vi kunne komme kl. 16 til en samtale. Timerne op til kl. 16 var ikke så gode – vi talte slet ikke sammen i bilen på vej ind på Riget. Ikke fordi vi stortudede eller var sure – men simpelthen fordi 1000 tanker fór gennem hovedet. Hvad nu hvis de siger noget rigtig slemt, så vi igen skal overveje om vi vil have en abort? Vi havde læst en del på nettet, men vi følte os ikke rigtig sikre på hvad vi skulle mene, så vi var ret urolige. Men en sød overlæge ved navn Susanne tog imod os og gik igennem vores forløb med os. Først resultatet fra nakkefoldsscanningen, som med sin vurdering på 1:162 sendte os ud i en 5 ugers spiral af tanker og bekymringer. Den efterfølgende moderkageprøve, der med sit inkonklusive resultatet stadig ikke kunne fjerne vores bekymringer – ok, barnet har ikke Downs syndrom men måske er der kønskromosomfejl, og hvad betyder det så? Men endelig kom hun  frem til resultatet på fostervandsprøven som vi gerne ville tale om. Og de havde fundet celler som så således ud:

XXY

(Ja, det er Walters egne kromosomer vi har fået en kopi af!)

Øverst finder I et mikadospil af kromosomer og nederst har de sorteret dem pænt (hvordan de gør ved jeg ikke, men de må have nogle dødskarpe mikroskoper). Klinefelter udmønter sig her i et ekstra X kromosom (nederst som nr. 2 fra højre), hvor man normalt kun har et X og et Y som hankønsvæsen. Så spurgte hun os om vi havde læst om det på nettet, hvilket vi naturligvis havde, men de informationer skulle vi tage med et gran salt da det ikke var alle undersøgelser der var af lige høj kvalitet. Men som sagt, så afdramatiserede hun det meget, og fortalte os om ovenstående symptomer som jeg mener man godt ellers kan komme ud for – det værste er måske at de ikke kan få børn, men da hun fortalte at 10-15% af alle par også er infertile, så det er jo heller ikke usædvanligt.

Men så kom hun med en yderligere formildende faktor, Walter er en mosaik! Se!

XY

Kun ét X! Når man er en mosaik-Klinefelter betyder det at nogle af cellerne er normale og nogle er med et ekstra X. De havde undersøgt 70 celler, hvoraf de 60 var normale og de 10 var med et ekstra X. For Walter betyder det at hvis han skulle få nogle Klinefelter-symptomer, bliver det mildere end hvis han var en ren Klinefelter – udover det så er chancen pludselig meget større for at han kan få børn. Så til sidst sad vi med at stort smil på begge to – så stort at lægen kiggede på os og konstaterede at vi ikke virkede afskrækkede af det, og sagde så at det også var noget af det mindste de kunne konstatere idag. Jeg er da også sikker på at kiggede man mig efter i krogene kunne man sikkert finde alle mulige kriminelle og psykotiske tendenser som Mona og Ole sikkert havde været skræmt af, havde man blot kunne undersøge det dengang i 70’erne – men Birgitte er da nogenlunde tilfreds (siger hun). Hun fortsatte så med at sige at hun synes vi skulle betragte Walter som et 100% sundt og raskt barn, for det var der langt de største chancer for at han ville blive – og de ting der eventuelt måtte opstå kunne jo også opstå for en dreng der kun havde et X i alle sine celler. Det synes jeg er vigtigt at huske på.

Bagefter tog vi ind på Rio Bravo og fejrede det med stegt flæsk med persillesovs ad libitum 🙂

Vi er glade og har lagt bekymringerne bag os, og kan nu fortsætte graviditeten uden de ubegrundede bekymringer.