Archive for december, 2007

Nye billeder og nyt varmelegeme!

dec 30, 2007 in Ting og sager

Jeg må være ved at blive gammel, for jeg synes lige det har været jul en gang. Men der er altså gået et år. Og sikke et år, vi har drøn på for tiden. Det er sjovt når man snakker med folk om at have mange jern i ilden – det lyder som om mange har oplevet at have et par oplevelsesrige år i starten af forholdet, de mødes, bliver gift, får børn og starter forretning. Altsammen indenfor 7-8 års tid. Sådan er historien i hvert fald for begges vores forældre og vi er selv godt på vej også. Et par af mine kolleger har også lignende historier. Men fælles er også at der så efterfølgende ikke sker en dyt i mange mange år. Det glæder jeg mig lidt til, må jeg indrømme. 🙂

Anders (svigerfar) spurgte til mit nytårsforsæt for 2008. Jeg grinte lidt og sagde jeg tror det må blive det samme jeg havde for 2007 – nemlig at få styr på lejlighederne 🙂 Hvad er jeres nytårsforsæt?

Vi har lagt billeder op i galleriet fra Oles fødselsdag og fra juleaften.

Og så har handyman’en skiftet varmelegeme i vaskemaskinen! Den vaskede kun i koldt vand og det mente jeg ikke jeg kunne byde nytårsskjorten. Så jeg satte i gear og fik bestilt et varmelegeme og ville spare de 2000,- kr for en elektriker. Det tog også knap 2 timer, men nu ved jeg hvordan man gør til en anden gang. Prøv lige at se!

Varmelegeme 1   Varmelegeme 2

Det gamle varmelegeme var helt kalket til. Naboen sværger til “Minus kalk” tabletter ved hver vask. Men jeg har regnet på det, og økonomisk hænger det ikke sammen da tabletterne koster 1 kr. pr. styk og et varmelegeme 500 kr. (inkl. forsendelse).  Så hvis vaskemaskinen holder længere end 500 vaske uden kalktabletter er det jo billigere. Nåh, det er måske lidt for nørdet – men stolt er jeg i hvert fald af de rene skjorter, håndklæder og ikke mindst hagesmække vi har igen 🙂

Hvad er jeres nytårsforsæt?