Birgittes fødselsdag

torsdag, januar 10th, 2008 @ 21:22 | Bertil, Ditlev

I morgen er det min 31 års fødselsdag. Men jeg har allerede fået en gave i dag, en dag før tid! Fra min dejlige søster i Afrika. Hun kender mig jo ret godt, så jeg har fået sendt det lækreste Peter Beier chokolade. Men gaven var faktisk en to-i-en gave for hvor jeg fandt stor glæde og fornøjelse ved den lille æske inde i papkassen, har Ditlev fået stor fornøjelse ud af alle de flamingodimser som har beskyttet min dyrbare chokolade. Her er en lille film fra i aften på køkkengulvet.

Han har også lært sit første to-stavelses ord nu. TIGER! Ganske praktisk når den nu er hans bedste ven. Desværre er han alt for optaget af flamingodimserne på filmen, så vi kan slet ikke få ham til at sige noget som helst.

Det går fint med lillebror i maven. Jeg får dagligt af vide at jeg ser stor ud, så det er jo herligt ;o) Har nu ikke øget vægten så meget endnu, så det må jo sidde lige på midten det meste. Håber ikke jeg får vand i kroppen denne gang ligesom sidst. Det kunne nu være rart at kunne passe andet end klipklapper her om vinteren…..

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.