Archive for maj, 2008

Oaije, låtte og bodder

maj 25, 2008 in Ting og sager

Oaije er Ditlevsk for noget at drikke. Låtte er leverpostej (det kan måske også være Charlotte fra vuggestuen men hende kalder han også for låhllåh) og bodder er helikopter.

Bertil er blevet den helt store gylpekonge – så tøj og stofbleer har ikke særlig lang levetid herhjemme i øjeblikket.

Der er nye billeder under begge drenge i albummet!

Halvanden måned med børn

maj 06, 2008 in Bertil, Ditlev

Ditlev taler helt vildt. Og Bertil smiler til os.

Ditlev er ret glad for sin nye lillebror – han møsser, aer og kilder ham. Og så pludrer han løs. “Dét dér!” siger han ret meget mens han peger. Hans ordforråd består derudover af “diar” (tiger), “løjler” (nøgler), “bord”, “pude”, “bad” (med tungen helt ude af munden), og “gua” (agurk). De eneste af de nære familiemedlemmer det kniber med er morfar (men jeg er sikker på det ikke er personligt, Anders!) – og så moster Eva. Men han kan sagtens genkende dem på billeder når vi spørger hvor de er. Det kan han faktisk med forbavsende mange ting – næsten hele “Min kæmpe store ordbog” mestrer han. Især helikopteren bliver udpeget – for vi har ugentligt en helikopter eller to der drøner op langs bryggen til Ditlevs store beundring.

Leverpostej er stadig hans yndlingsspise – han gakker helt ud når han ser pakken med leverpostej: “NAAAAAIIIIIIJJJJ” råber han. Hver gang 🙂

Vi har lagt billeder op i galleriet.