Archive for juli 30th, 2008

I dag er det Ditlevs fødselsdag……….

jul 30, 2008 in Ting og sager

Hurra hurra hurra! Ja selvfølgelig blev han vækket med fødselsdagssang og gaver, men han var nu noget skeptisk over de overengagerede forældre som han plejer at skulle hoppe på førend de vågner. Nu stod de inde på hans værelse med favnen fuld af gaver og sang. Sikke noget. Det hjalp lidt på stemningen da han opdagede at pakkerne rent faktisk var til ham. Mest populær er nok boremaskinen som straks blev taget i brug. Det kan ses tydeligt her:

IMG_0876

Kasseapparatet skal han nok lige lære lidt bedre at kende før det bliver en ligeså stor succes.

Vi tog lidt forskud på fødselsdagsglæderne i går og tog en tur på Bakken. Her hjalp han sin far med at skyde med kanonkugler, og sin mor med at fange “babbab” i andedammen. Begge dele udløste naturligvis gevinster!!! Senere fik han sin nye yndlingsspise “gukki” på en at de mange restauranter. Han var en rigtig dygtig og stor dreng som sad pænt på en voksenstol og drak pænt af et voksenglas.

Idag har vi taget det stille og roligt. Jeg har bagt lidt kage til senere, og vi tager nok en tur til Flyvergrillen og kigger på helibåtter også. I aften kommer Carla og Carla-mor og Carla-far på besøg.

Der er sket store sager i Bertils lille liv i dag. Han har for første gang smagt grød. Beviset kan ses her:

IMG_0879

Han ville gerne smage og fik et par skefulde, så tænkte jeg at vi kunne prøve igen i morgen med lidt mere. Han er jo en stor klump nu på 8 kg. så jeg gætter på at det snart ikke holder kun med modermælken. Ditlev var ikke så hurtigt til at lære det med maden, så jeg har ikke for høje forventninger til hvordan det går denne gang.