Archive for oktober, 2008

Ikke mere “Oaije”

okt 15, 2008 in Bertil, Ditlev

Ditlevs ordforråd vokser med hastige skridt og dagligt kommer der flere ord og nye sætninger ud af munden på ham. Og han kigger med undrende øjne når vi spørger om han vil have mere oaije – og efter en lille pause siger han bare “vand”. En epoke er slut.

Evas Ditlev-navn navn “Sia” er også på vej ud over kanten – for han kan faktisk godt sige Eva. I Lalandia lærte Ditlev at sige Casper som Casper selv gjorde da han var lille: “Baddis” (med hårdt d). Så nu er der ingen i fotoalbummet der ikke kan benævnes (inkl. Olfar, Olmor og Fasse).

Bertil er gavmild med smilene og vi pludrer meget med ham (og jeg ææælsker at kilde ham). Vi prøver at lægge ham på maven, så han kan få lidt gang i benene – men han brokker sig en del når han har prøvet det et minuts tid eller to. Vi fornemmer nemlig at han er lidt frustreret til daglig idet han jo ikke er særlig mobil endnu – men idag var han faktisk så ivrig at han mens han sad på gulvet strakte han sig så langt fremad at han stod lige ned på snotten inden hverken mor eller far kunne nå komme imellem. Men han blev hurtigt god igen. Der skal mere til at slå ham ud.

Vi har lagt lidt opdaterede billeder op i albummet.