Archive for december, 2008

Kære Bertil

dec 30, 2008 in Bertil

Idag har du kravlet for første gang. Vi er glade for at selvom du har haft en hård december med megen sygdom og snot, kommer du ud på den anden side og ind i det nye år med fuld fart. 

Du er en glad dreng og det er en af grundene til at vi er så glade for dig, du smiler og bliver begejstret over alting. Du er også god ved din bror, selvom det ikke er alle dine fagter og interaktioner han tager lige godt imod – han er jo ikke helt så vild og blodig som du. Men I kommer alligevel godt ud af det med hindanden.

Næste år bliver spændene for dig, for du kommer til at sige dit første ord og tage dine første skridt. Jeg ved godt det lyder voldsomt – du har jo kun lige lært at kravle – men tro mig, det kommer hen ad vejen.

Du er sjældent utilfreds, det er vi også glade for. For vi har været lidt pressede med andre gøremål og ikke mindste århundredets finanskrise har været tæt på at få krammet på os, men vi kom heldigvis ud af døren lige inden den smækkede. Så det er vi glade for du har haft forståelse for, og har overøset os med dine smil og glade lyde undervejs.

Vuggestuen kommer du altså til at se mere til næste år, selvom du har gjort hvad du kunne for at undgå det.

Du får også en kusine eller en fætter næste år – det bliver spændende! Vi håber vi må passe den (erstat med kønnet i tredje persion, slut juli 2009) en gang imellem, så du rigtig kan lære den (ditto) at kende. Du er jo så nygerrig, så det er jeg sikker på du har lyst til.

Godt nytår!

Glædelig jul!

dec 24, 2008 in Ting og sager

Der er ikke meget at sige idag udover.. Glædelig jul!

Og så har vi en lille julegave til jer alle (i hvert fald dem der synes børn der griner er søde) – se bare Bertil her:

Bertils gulerødder

Så er der billeder!!!

dec 16, 2008 in Ting og sager

Godt hjemme igen, har vi grovsorteret i alle vores feriebilleder og fundet de allerbedste frem til jer ;o)

Vi har haft en rigtig dejlig ferie. Den startede jo allerede kl. 5.00 mandag morgen da vi stod op for at nå og blive klar til at tage i lufthavnen. Børnene var noget klatøjede (Bertil i bogstaveligste forstand) da de blev vækket- Men de tog det nu pænt, labbede lidt morgennmad i sig, og fandt sig i det meste. Ditlev havde fuldstændig styr på at vi skulle ud at flyve, så han nåede nok at sige “fuaginer” 30-40 gange på vej ud til lufthavnen. I lufthavnen mødtes vi med Ole og Mona som var så søde at stå ekstra tidligt op og tage vores bil med hjem. Så fik vi tjekket ind, afleveret al vores baggage og sagt farvel. KLAR – PARAT – NU!

Oppe i flyvemaskinen var Ditlev meget spændt. Det var især spændende at åbne og lukke selen, igen og igen. Bakkebordet på sædet foran blev også testet mange gange. Bagved os sad nogle bedstforældre som morede sig mægtigt med at lave ansigter til Bertil. Så blev det tid til afgang. Bertil var stadig meget snottet, så jeg havde fået et par tips fra en ørelæge for at sikre ham og hans ører den blideste start. Ditlev blev lidt nervøs da flyet rigtigt satte igang og ville gerne holde i hånd. Og så….. fløj vi. Vi havde fået et godt tip om at lave en sovepose til Bertil i en af Ikeas store plastikposer, og det virkede helt perfekt. Et par timer efter afgang, kunne Bertil pakkes væk under sædet foran som et andet stykke håndbaggage og vi andre 3 kunne nyde vores flymad. Ditlev var dog ikke lige sulten så Rasmus og jeg delte også hans mad.

Godt og vel 7 timer efter take-off var det ved at være tid til landing, og pludselig kunne Rasmus og jeg mærke, at de sidste par uger havde været lige lovligt stressede for os begge: flyet ville først lande på øen Boavista, og dernæst flyve videre til øen Sal. WHAT??? Hvilken en af de to øer var det nu lige vi skulle bo på?? Vi var meget forvirrede og blev ikke rigtig klogere af at kigge på vores billet. Så snakkede vi med en lettere forundret stewardesse som, efter at have kigget på vores billet sagde, at vi skulle stå på øen Sal. Hmmm…. det stemte ikke helt overens med det vi selv havde på fornemmelsen. Vi talte lidt mere om det, kiggede lidt mere på boardingkort og billetter, og spurgte også vores sidedame hvad hun syntes. (Ha ha, det er ret sjovt at tænke på nu) Hun sagde “Boavista”. Godt, det syntes vi også selv, så beslutningen blev taget, og det var heldigvis også den rigtige. Tak for hjælpen flyvedame!

I lufthavnen gik det stærkt med at få vores baggage og klapvogn, så vi var hurtigt ude at hilse på Startour-bamsen som Ditlev var meget facineret af. Ind i en bus med os, og afsted til hotellet som lå kun 5 minutters kørsel fra lufthavnen. Kæææææmpe stort hotel. Det ligner et kæmpe sandslot når man ser det på afstand. Hurtig check-in, på med “all-inclusive”-armbåndet og afsted til vores værelse og derefter poolen. Ahhhhh, det var dejligt. Mad, ja faktisk store buffeter til rådighed det meste af dagen. Alle drikkevarer var inkluderet i prisen. Vin, vand, øl, sprut, te, kaffe osv….. i lange baner. Det kunne vi lige holde til.

Sådan gik der 7 dage. Op kl. 6.00 når Bertil vågnede, afsted til overdådig (!) morgenbuffet – med leverpostej! Så afsted til stranden. Bertil sov som regel en kort lur i klapvognen om formiddagen. Kl. 12.00: Frokost-buffet. Ditlev sagde som regel: “Gerne ha’ fidder” (pommes frites), og efter disse tog vi hjem til værelset hvor begge børn skulle sove igen. Nogle gange kun Ditlev, hvis Bertil havde taget sig en længere formiddagslur. Ham Ditlev sov bare så godt dernede. De fleste dage måtte vi vække ham når han havde sovet i 2-2,5 time. Ellers nåede det at blive for koldt og for hurtigt mørkt inden vi nåede ned til poolen. V skulle jo også lige forbi og se om der var nogle “fidder” til eftermiddagssnack-buffeten. Åh, hvor har vi spist meget – skønt! Bade-bade-bade, hjem og slappe lidt på værelset, et lille brusebad, og så var vi klar til den stoooooore aftensmads-buffet. “Gerne ha’ fidder” – hvorfor er det lige at de opdager de pommes frites i så tidlig en alder? Vi får det stort set aldrig derhjemme….? Nå, men skidt pyt, vi var jo på ferie, og vi fik da ind imellem lokket lidt anden mad i ham. Mest frugt eller “oberhasser” (ostehapsere eller ost i stave) Bertil var glad for sin pulvermad, men det knep lidt med at kommunikere til tjenerne at vi skulle bruge kogende vand til at blande pulveret op i. Det var først den sidste dag at jeg andt ud af at det hedder “agua caliente”. De var godt nok dårlige til engelsk dernede. Tjenerne og regøringspersonalet forstod det faktisk slet ikke, og vores portugisiske er ikke lige helt opdateret, så tit måtte vi bare give op. Bertil fik dog mad alligevel. Langsomt fik han det også bedre. Det tog dog lige 3-4 dage inden han slap forkølelsen og det gode kække smil vendte tilbage. Vores glade lille Bertil var tilbage – helt som vi huskede ham, og som i kan se på billederne i storform! Han har også bare nydt at have ferie ligesom os andre.

Ditlev tog et nyt kvantespring i sin sproglige udvikling og taler nu bare uafbrudt! Han gentager meget af det vi siger og vi griner af ham mange gange hver dag.

I dag, da vi var kommet hjem, fik han travlt med at lege med sin lille Kaj-bamse. Kaj sover, sagde han og puttede Kaj under dynen. Pludselig sagde han: “Puhh, Kaj lavet lort” Så måtte vi give Kaj en ble på og “vasse Kajs numse”. Sødt ik?

Nu sover de begge sødt sammen inde på Ditlevs værelse igen, altså Bertil og Ditlev. Vi håber det holder denne gang. Bertil helt frisk og klar til at komme i vuggestue igen i morgen. De har vist ikke set ham i snart 3 uger. Og vi skal snart se dyner. Godt trætte efter en lang hjemtur hvor vi landede i vores seng kl. 4 i nat.

Jordskælvet mærkede vi desværre slet ikke. Vi var gået fuldstændig ud som lys allesammen, så der blev vi bare snydt. Ej heller fik vi set noget til Stein Bagger som jo landede godt 6 timer efter os. Et spændende første døgn for os hjemme igen.

Jeg er kommet i julestemning. Godt hjulpet af mors gode resultat i Kina, og en skøn ferie med familien. Så i morgen svinger jeg støvsugeren og finder julepynten frem – det bliver hyggeligt.

Imorgen tager vi afsted!

dec 07, 2008 in Ting og sager

Vi er på vej til Kap Verde – og imorgen kl. 08:25 flyver vi afsted fra Kastrup Lufthavn. Turen tager 8 timer – så håber vi børnene ter sig ordentligt. Bertil er stadig snottet og halvsløj – men vi synes han er i bedring, og det skal nok gå.

I kan læse lidt om Kap Verdes historie her. Og selve hotellet vi skal på bo kan I kigge på her.

Vi kommer tilbage om en uge – med en masse billeder!