Drengene

tirsdag, maj 11th, 2010 @ 16:03 | Bertil, Ditlev

De to drenge er altså blevet så dygtige til at tale. Bertil udtrykker sig rigtig flot og kan forstå alt hvad vi siger. Han bliver stadig lidt frustreret en gang imellem.

Han kan sige så meget nu, og for nylig er han holdt op med at kalde Birgitte for “wuah” nu hedder hun retteligt “mor”. “Oppe dig mor” siger han når han vil op til hende. Jeg har jo næsten hele tiden heddet “far” – og det hedder jeg stadig. Når han skal sige godnat lyder det simpelthen så sødt når han siger “a’naaat” – men kort efter vi har lagt ham i seng, bliver han en gavtyv der render rundt på første sal og laver ballade i alle værelserne. Så må vi op og sige “så er det godt”, og lægge ham ind i seng igen. De fleste aftenener går det ok – men igår var han ballademager igen. Han kan sige “nøjner” om nøgler, “od” (med hårdt d) om ost og “fi-mad” hvis han vil have en figenmad”. Farmor hedder “farho”.

Ditlev kan også lave ballade om aftenen, men normalt involverer det højst at han lægger sig ind i vores seng og falder i søvn der. Så det er til at overskue. Ditlev får flere og flere nuancer med i sproget – og han er opsat på at sige tingene rigtigt, selvom det kan være svært. I øjeblikket er det helt store svendestykke at sige en bestemt sætning fra filmen Toy Story, hvor Buzz Lightyear siger “To inifity… and beyond!”. Så han har også så småt taget hul på det engelske, men det er kun fordi vi ikke har den på dansk. Men går det på samme måde som med Cars, så er den ikke interessant hvis vi køber den på dansk. Til sommer kommer Toy Story 3 – og den skal vi altså ind og se. Ligeså meget for min egen skyld 🙂

De har jo mistet deres mormor siden sidste opdatering men det har de klaret ok. Ditlev var med til bisættelsen, og selvom han nok ikke helt forstod hvad der foregik, så var han godt klar over at det var noget stort. Han sad musestille i mit skød hele tiden. Han har endnu ikke set gravstedet, men det tager vi dem begge ud at se en af dagene. Bertil stiller ikke så mange spørgsmål – men han kan sagtens genkende hende når vi kigger på billeder. Ditlev taler heller ikke så meget om hende, men alligevel spøger hun lidt derinde. Fx når morfar kommer på besøg, så fortæller Ditlev ham at mormor ligger under blomsterne, for det gjorde hun jo til bisættelsen. Så kommer der forståeligt nok en lille tåre i morfars øje – men Ditlev virker faktisk glad når han taler om hende. Igår pustede vi sæbebobler, og pludselig fortæller han mig frejdigt at det faktisk er mormors sæbeboble-dunk vi bruger. Og det er helt rigtigt, for Susanne købte nemlig en 2-liters sæbeboble-dunk forrige sommer, som vi ikke har fået brugt helt endnu, og det kom han selv i tanke om. Jeg håber han bliver ved med at kunne huske lidt – om det er ønsketænkning ved jeg dog ikke, når han er så lille.

Men altså, de to drenges begejstring for selv den mindste ting kan løfte stemningen alle steder. De er simpelthen så dejlige.

De driller dog hinanden lidt en gang imellem. Hidtil har det mest været Ditlev der var efter Bertil – men Bertil er nu begyndt at være den der starter med at drille indimellem. Så jeg tror det stille og rolig kommer balance i regnskabet imellem de to.

Der er (endelig) lagt billeder op fra Bertils 2 års fødselsdag i arkivet.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.